Se e-mailen online her
 
 
 
 
 
 
         
     
KL-logo
nr. 45/31. oktober 2022
 

Denne udgave

Nyhedsbrevet Råderum sætter i oktober måned fokus på, hvordan indkøb og digitalisering af indkøb kan understøtte den tredobbelte bundlinje i kommunerne. Du kan se, om din kommune har en høj eller lav e-handelsgrad og læse om, hvad potentialet er ved et øget fokus på digitalisering af indkøb.  
 
Du kan også læse om, hvordan Fredensborg Kommune opnår bedre kvalitet, lavere udgifter og færre udgifter til administration ved et mere strategiske fokus på den visiterede kørsel. Nyhedsbrevet sætter endvidere spot på, hvordan en klimaafgift kan understøtte mere grønne indkøb. En kommune, der er gået i den retning, er Aarhus Kommune, hvor man via en klimaafgift på køb af udvalgte produkter giver økonomisk incitament til at flytte købet i en mere klimavenlig retning på institutionsniveau.

Nyheder

Digitalisering af kommunernes indkøb understøtter den tredobbelte bundlinje

En begrænset økonomisk ramme kombineret med priser på himmelflugt har i den grad aktualiseret et fokus på råderumsdagsordenen i kommunerne. Her er det oplagt at rette blikket mod indkøbsområdet, der samlet set er det mest populære greb i kommunerne til at skabe råderum. Selvom kommunerne allerede har et stort fokus på indkøb, så er der fortsat potentiale i at skabe økonomiske, grønne og kvalitetsmæssige gevinster ved at arbejde fokuseret med indkøb i kommunerne. Et sted at sætte spot er på digitaliseringen af kommunernes indkøb, hvor der fortsat er stor forskel blandt landets kommuner. Læs mere om potentialet, og hvad I konkret kan gøre i din kommune.

 
Læs artiklen på kl.dk
 

Få bedre kvalitet, lavere udgifter, mindre administration –sæt fokus på den visiterede kørsel

Et kinderæg – sådan omtaler man i Fredensborg Kommune nogle af de forventede effekter, som følger af et projekt med fokus på den kørsel, som borgerne visiteres til, på tværs af kommunes fagområder. Fredensborg Kommune forventer nemlig at opnå hele tre ting på én gang på udvalgte områder - bedre kvalitet for borgeren, lavere udgifter, mindre administration for kommunens personale og dermed frigjort tid til andre opgaver.

 
Læs artiklen på kl.dk
 

Bøf eller bønner – en klimaafgift på indkøb skal gøre det grønne valg nemmere

Der arbejdes på tværs af kommunerne aktivt med at omstille forbruget og reducere klimaaftrykket fra indkøb – men adfærdsændringer kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Der er flere greb i værktøjskassen, der kan fremme grøn adfærd i kommunerne. I Aarhus Kommune anvender man en klimaafgift på køb af udvalgte produkter som incitament til at flytte købet i en mere klimavenlig retning på institutionsniveau

 
Læs artiklen på kl.dk

Deltager du også i Råderumsugen 2022?

Råderumsugen 2022 (14. - 18. november)

 
Med budgetlægningen for 2023 i mål peger blikket mod budgetlægningen for 2024. Økonomiaftalen for 2023 bar præg af stramme økonomiske rammer, og der er ikke forventninger til, at de kommende økonomiaftaler vil medføre et øget økonomisk råderum til kommunerne. Derudover bliver kommunernes økonomi yderligere presset af stigende energipriser og inflation.
 
Dette vil KL gerne understøtte, og netop derfor afvikler KL for første gang Råderumsugen 2022. Formålet med Råderumsugen er at give kommunerne konkret inspiration og viden, der kan spille ind i råderumsarbejdet for budget 2024. På Råderumsugen kan du blandt andet møde Arne Ullum, chefredaktør NB økonomi, Morten Mandøe fra KL, Kurt Houlberg og Camilla T. Dalsgaard fra VIVE samt en lang række repræsentanter fra både kommuner, analyseinstitutter, konsulenthuse mv. 
 
Der er mere end 28 aktiviteter, og du kan se programmet på linket herunder.
 
Tilmeld jer her – det er helt gratis